Vestegnens Kulturuge finder sted 10 dage i september. Den første kulturuge blev afholdt i 2013. Formålet med Vestegnens Kulturuge er at skabe oplevelser med kunst og kultur, som kommunerne ikke ville kunne arrangere alene.
Kulturugen arrangeres af Vestegnens Kulturinvesteringsråd - forkortet VKIR - der blev oprettet af kommuner på Vestegnen i 2007. Idéen med VKIR var gennem kunst og kultur dels at skabe oplevelser for kommunernes borgere, men lige så vigtigt at nuancere omverdenens billede af Vestegnen.
Borgmestrene fra kommunerne udgør bestyrelsen, kulturcheferne sidder i styregruppen og kulturkonsulenter er projektgruppen. Sekretariatet har hjemme i Hvidovre Kommune, Center for Kultur og Fritid. Hver kommune giver 4 kroner pr. borger til at drifte VKIR.