City Matters

I City Matters får du chancen for at komme i nærkontakt med byens stof. Asfalt, sten og beton. En undersøgelse af byens geologiske krop og koreografi over tid. En ekspedition i selskab med det andet-end-menneskelige. Et blik og et øre på hvordan vi mennesker er viklet ind i en større organisme.


Du følger en guide som del af en gruppe, mens en symfoni af viden, opgaver og spørgsmål leder dig ind byens rum. Komponerede lydlandskaber og skulpturelle danse-tableauer relaterer til byens stof og åbner fladerne op.


Tora Balslev er scene- og performancekunstner og danser. I værket animerer hun råstoffer gennem bevægelse, og skaber en oplevelse af byggematerialerne som noget levende.


Maiken Bauer er lydkunstner og kemiker. Gennem feltoptagelser og oversættelser af molekylevibrationer udforsker hun i værket, hvordan vores sanser resonerer med og på omgivelserne og byens materialitet.

Forestillingen er for voksne og unge fra 16 år. Kom i praktisk tøj og fodtøj der passer til. Vi har ingen garderobe, så hvis du har noget med dig på turen, er det godt at have en lille rygsæk eller lign. at have det i.

Sted, tid og billetter

Vallensbæk

10. september kl. 13 og 17 ved Vallensbæk Skole

Hvidovre

11. september kl. 11 og 15 ved Hvidovre Vandtårn

Ishøj

13. september kl. 14 og 17.30 i Ishøj Byhave

Høje-Taastrup

17. september kl. 13 og 17 ved Medborgerhuset

Albertslund

18. september kl. 13 og 16 ved Vridsløselille Fængsel

Fotoudstilling

Fra 1.-22. september er det muligt at se Jacob Carlsens fotografier der er taget med udgangspunkt i de forskellige områder City Matters arrangementerne kommer i gennem. Fotoudstillingen kan opleves i dit lokale kulturhus.